Det skal være nemmere for unge og sværere for (for)ældre at købe bolig.

Lawand Hiwa Namo,
Skribent og taleskriver

Den, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, lyder det i Matthæusevangeliet. Det samme kan siges om den, som ejer en bolig.

Tendensen er tydelig i min egen omgangskreds. Mange af dem, der bor i forældrekøb, har forældre, der har friværdi i mursten. Og dem, der selv står på skødet, har fået et par hundredtusind at snolde for gennem skattefrie gaver og favorable familielån til 0 pct. i rente.

Hurra og tak til mor, far og bedsteforældre! Hver femte lejlighed i København under 75 kvadratmeter er i dag et forældrekøb, anslår AE.

Analyser viser, at min generation er den første, som er dårligere økonomisk stillet end tidligere generationer. En forklaring er, at priserne på boliger er galoperet derudad.

I 1981 udgjorde de 25-29-årige 58 procent af de danskere, der købte deres første private bolig. I 2015 var det tal faldet til 28 procent. Blandt de 30-39-årige boede 71 procent i ejerbolig i 1981, i 2015 var andelen faldet til 53 procent.

Hvad er retfærdigheden i, at en nyuddannet sygeplejerske, der vil købe en lejlighed, skal lægge 5 procent af boligens værdi kontant, akkurat som en 45-årig finansøkonom skal?

I 2018 vedtog Folketinget stramninger af lånereglerne. Man frygtede en ny boligboble. Fornuftigt. Men reglerne om, at man skal stille med 5 procent af boligens værdi har reelt favoriseret de ældre samt velbjergede familier og deres børn. Nu står vi ifølge Det Systemiske Risikoråd igen i en situation med behov for stramninger.

Tiden er inde til en gennemgribende reform, der gør op med fortidens uretfærdigheder. Ellers ender især de mindst privilegerede i min generation med at skulle betale en boomende boligregning. Her er fem forslag.

1. Lemp kapitalkravet for unge, og hæv det for de ældre

Hvad er retfærdigheden i, at en nyuddannet sygeplejerske, der vil købe en lejlighed, skal lægge 5 procent af boligens værdi kontant, akkurat som en 45-årig finansøkonom skal?

Kravet om 5 procent betyder, at en 26-årig, der har samme indkomst som en 40-årig, får sværere ved at låne, fordi ældre har større formuer, selv om ældre også har færre år at betale tilbage i. Dermed favoriseres ældre.

Hvorfor ikke mindske kravet, så 25-35-årige skal lægge 0 procent – forudsat at bankerne foretager grundige risikovurderinger? Hvis man vil sikre sig, at der generelt blandt boligejere er en vis soliditet, kan man f.eks. lade kapitalkravet stige til måske 10 procent for de 40- eller 45-årige og ældre.

I Sverige er kapitalkravet på 15 procent, så vi er ikke i nærheden af samme skrappe krav herhjemme. Kapitalkravet kan også være geografisk bestemt, så man ikke rammer alt for skævt i forhold til yderområderne.

2. Gør det sværere at foretage forældrekøb, og afskaf gunstige salg til børn

Problemet med forældrekøb er, at unge, som selv har klaret sig godt, knoklet og sparet op, skal konkurrere med formuende børns forældre om at købe de små lejligheder i byerne. Samtidig blive unge børnefamilier presset af forældrekøbene. København udvikler sig til en by for dem, der har den rette familie, frem for dem, der har ydet mest.

Endnu et problem er, at forældrekøbene ofte bliver brugt som et maskeret arveforskud. Forældre kan sælge boligen til deres børn for under 15 procent af den seneste offentlige vurdering.

Det snyder statskassen for en betydelig arveafgift og øger incitamentet til at købe bolig til børnene. Den regel bør afskaffes, samtidig med at politikerne finder værktøjskassen frem for at mindske forældrekøb.

3. Afskaf afdragsfrie lån (næsten)

Da man i 2003 indførte afdragsfrie lån, førte det ikke til, at flere mennesker kom ind på boligmarkedet. Tværtimod steg priserne bare til ulykke for de kommende generationer, der vil ind på boligmarkedet. Og ordningen bruges endda ofte til at finansiere forældrekøb.

Hvis man afskaffer afdragsfrie lån, vil det ikke bare dæmpe et buldrende boligmarked – det vil også gøre forældrekøb mindre attraktivt. Et forslag kunne være, at afdragsfrihed bliver betinget af særlige omstændigheder, f.eks. arbejdsløshed, børn eller skilsmisse, så man ikke tager fleksibiliteten fra de mest pressede… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.