Vi har ofret familielivet på vækstens alter. Skilsmisseraten er højest for forældre med småbørn. Stress og depression er i vækst – også hos voksne. Og vi danskere har næsten europarekord i at arbejde mest, mens vi har børn. Kvinder, der arbejder på fuldtid, bruger stadig mere tid på børn og hjem ift. mænd. Hverdagen skriger på en reform af forældreskabet.

Lawand Hiwa Namo,
Arbejdsmarkedskommentator

En af de ting jeg frygter mest, er at stifte familie.

Jeg glæder mig til at få børn. Men jeg gruer for at ende som en del af den store grå masse af forældre med små børn. Forældre, der knap ser deres unger. Forældre, der kæmper med arbejde og søvnunderskud, har ondt i maven over et bjerg af boliggæld og bager surdejsbrød på mitosemel, mens de knap nok orker at klaske hinanden bagi fredag aften.

At tale med folk i 30’erne om forældreskab er lige så opløftende som at skifte ble på en baby, der har tynd mave. Der ligger en dyne af udmattelse og frustration over forældreskabet. Ansvaret skal placeres i en bermudatrekant af forældre, fagbevægelse og Christiansborg.

Jeg er 27 år gammel og forventer ikke, at samfundet forandrer sig foreløbigt. Derfor har jeg etableret en krigskasse. Den skal bruges på at købe rengøring, tøjvask, takeaway og på mindre arbejde i de år, hvor barnegråd bliver hverdag. Pengene skal veksles til mere tid med kæreste og børn. Prisen er, at der ikke bliver købt et stort hjem, en bil og forfølgelse af karriere i nogle år. Mit mål er at fordele livets glæder og kampe anderledes, end samfundet tilsiger.

Nu er spørgsmålet, om det står så skidt til? Ditte Giese har udgivet en ny bog, hvor hun anklager moderne forældre for at klynke. Tag jer sammen, lad børnene passe sig selv, så hårdt er forældreskab heller ikke, påstår hun.

Tallene fortæller dog en dyster historie om familieliv i Danmark.

På vækstens alter har vi ofret familien og kampen for det gode liv

David Blanchflower, professor fra Dartmouth Universitet, har undersøgt, hvornår vi er mest ulykkelige. For mange er det ærlige og ærgerlige svar: Når vi får børn. Forskningsresultaterne er nedslående. Vores følelse af lykke daler drastisk i 30’erne, når navlestrengen til ønskebarnet klippes over. Og den rammer bunden i vores 40’ere. Vores lykkefølelse topper igen, når de små guldklumper flytter hjemmefra. Det er ikke for ingenting, at skilsmisser topper, når det yngste barn er tre-fem år gammelt ifølge Danmarks Statistik.

Det moderne familie- og arbejdsliv kan derfor bedst beskrives som slutningen på en græsk tragedie, hvor kærlighed, gnist, sexliv og familie risikerer at forgå.

Men er det en naturlov, at børn – ud over at være det dejligste – også drukner livsglæden? Eller er vi endt her, fordi vi de sidste 100 år har forandret måden at arbejde på uden hensyn til det lykkelige familieliv?

Jeg tror på det sidste.

Af uransagelige årsager er arbejderkampen endt med familieforfald.

Kolde Cepos-økonomer turnerer riget rundt med tåget snak om, at danskere arbejder meget mindre end andre. Men når man kigger på begge forældres arbejdstimer, slår børnefamilier i Danmark næsten europarekord i at blive længst tid på jobbet. Læg dertil, at de, der arbejder flest timer i Danmark, er par, der har børn – ikke enlige.

Hvordan hulen er vi havnet i en situation, hvor videreførelse af slægten og skabelsen af liv er brolagt med samfundsskabte forhindringer?

Svaret er, at vi på vækstens alter har ofret familien og kampen for det gode liv.

Da kvinderne (lykkeligvis) kom på arbejdsmarkedet, formåede vi ikke at lave om på arbejdsformen, så den passer til et liv, hvor begge forældre arbejder mange timer. Da børnehaver og vuggestuer blev etableret, var det med henblik på et liv, hvor kvinderne arbejdede på deltid.

Siden 1970’erne kan vi antage, at flere kvinder arbejder på fuldtid – en arbejdstidsmodel, der stammer fra dengang, kvinderne gik derhjemme.

Og fra 00’erne og frem til i dag er flere kvinder trådt ind i karrierestillinger, der før var forbeholdt mænd. Det er selvfølgelig udelukkende en sejr. Et af problemerne er dog, at vi ikke i tilstrækkelig grad har forandret arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder i familierne. Ifølge en befolkningsundersøgelse fra Lederne gør kvinder både mere rent og passer børnene i højere grad end partneren – selv om begge arbejder fuldtids. Det taber hele familien på.

Hvorfor skal vi have større bolig, bil, karriere, bryllup, børn og bare alt fra bunden i løbet af 30’erne?

Men problemet er ikke kun kulturelt.

Arbejdstiden er ikke blevet sat ned siden 1990. Børnehaver og vuggestuers åbningstider er ikke fulgt med tiden. Og udbredelsen af computere, internet, e-mails og smartphones har brudt barrieren mellem fritid og arbejdstid. Voila, nu har arbejdet sneget sig ind i soveværelset… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.