Ny værnepligt udnytter de unge og afslører regeringens ungefjendskhed

Regeringen har igen og igen sørget for, at ungdommen taber i det store generationslotteri.

Lawand Hiwa Namo,
Arbejdsmarkedskommentator

Hvem er de største tabere efter SVM-regeringens første halvandet år ved magten? Et kig på de samlede resultater efterlader ingen tvivl hos mig: ungdommen.

Sjovt nok er de unge også den vælgergruppe, der er færrest af.

Et godt eksempel på regeringens ungdomsfjendskhed er de ca. 7.500 unge, der i fremtiden tvinges ind i 11 måneders værnepligt. Hvis du tror, at forlængelsen af værnepligten handler om, at unge skal have flere militære færdigheder, tager du grueligt fejl. Regeringen har valgt, at de unge skal have militær uddannelse i fem måneder, i stedet for de fire måneder i dag. Og så skal de resterende seks måneder bruges på det, der hedder gavntjeneste. Det er her, den virkelige skandale ligger.

For hvad betyder gavntjeneste egentlig? Jo, det betyder i princippet bare, at unge mennesker skal udnyttes som billig arbejdskraft i en faldefærdig statslig styrelse. Fremover kan man altså bruge de unge til at stå et halvt år i silende regn ved grænsen og vinke lastbilchauffører ind. Eller unge kan blive sat til at stå natten lang foran våbendepoter, mens deres jævnaldrende får et skud Grundtvig og fuglekvidder på landets højskoler.

Er det virkelig det bedste, vi har at tilbyde vores ungdom? At bruge dem som vejgrus til at fylde et hullet forsvar ud med, mens den ældre generation læner sig tilbage? Der kan selvfølgelig være god ræson i at give flere unge basale militære færdigheder – det giver bare ikke mening at udnytte dem som billig arbejdskraft mod deres vilje.

Jeg ønsker inderligt bedre forhold for ældre. Jeg mener bare ikke, at det kun skal være på bekostning af ungdommen

Og det er ikke kun her, at ungdommen tydeligvis har tabt i regeringens generationslotteri. Regeringen har forkortet SU’en med et år. Det betyder, at hvis man som ung træffer et forkert valg og finder ud af, at lykken ikke ligger i at læse latinamerikastudier, men at man hellere vil være jurist, jamen så bliver det en dyr erkendelse. Altså, medmindre forældrene kan subsidiere arvingen undervejs… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.

Flere indlæg

De borgerlige partier står splittede, uden en klar leder og med et pinligt fravær af konkret politik. Tre år inde i valgperioden er det på tide, at nogen griber det ...

Det er ekstremt dyrt på lang sigt, når unge uden job og uddannelse ikke kommer i gang. Så hvorfor sparer vi der? Lawand Hiwa Namo, Arbejdsmarkedskommentator Da partierne fra rød ...

Følelser bliver brugt som en kujonagtig usynlighedskappe, hvor man kan flygte fra at stå på mål for det, man siger. Lawand Hiwa Namo, Arbejdsmarkedskommentator, cand.scient.pol. Kan man føle, om et ...

Politikere skærer i staten med bind for øjnene og skaber mere bureaukrati, end de fjerner. Lawand Hiwa Namo, Arbejdsmarkedskommentator, cand.scient.pol. Igen i år har alt fra regeringen, Dansk Industri og ...

Hvis truslen mod Danmark var så alvorlig, som vores statsminister påstår, hvorfor har man så ikke råd til papir og notesbøger i forsvaret? Lawand Hiwa Namo, Kommentator Mørke kræfter har ...

Treparten er en historisk dyr politisk idé, der blev til i frygt for opgøret med 7.500 landmænd og yderområderne af Danmark. Lawand Hiwa Namo, Kommentator, cand.scient.pol. Siden aftalen om den ...

Lad os tale sammen