Nedslagtningen af jobcentre er som at slukke for varmen for at spare penge – man risikerer at få dyre fugtskader

Det er ekstremt dyrt på lang sigt, når unge uden job og uddannelse ikke kommer i gang. Så hvorfor sparer vi der?

Lawand Hiwa Namo,
Arbejdsmarkedskommentator

Da partierne fra rød og blå blok parrede sig for at skabe SVM-regeringen, fødtes en underlig idé. I regeringsgrundlaget besluttede man, at man vil spare 25 procent på den indsats, der får ledige i arbejde. Det svarer til tre milliarder kroner. Ingen vidste, om det var meningsfuldt at spare de tre milliarder kroner. Det blev bare besluttet.

Sidenhen har en ekspertgruppe undersøgt regeringens ønsker. Den nåede i sommer frem til, at man kan spare 1,2 milliarder kroner på afbureaukratisering. Resten må man finde ved at skære på indsatser over for f.eks. unge og svage borgere.

Regeringen har nu meldt ud, at man er klar til den store reform af jobcentrene, som involverer meget mere end bare lukning af jobcentre.

Af gode ting kan nævnes, at reformen vil sætte kommunerne fri fra paragraffer. Fremover skal arbejdsløse ikke sættes i kasser og tvinges til livsafkræftende samtaler i jobcentret. Stor ros til regeringen for modet til at slække på kontrollen og finde 1,2 milliarder kroner i afbureaukratisering.

Problemet er, at man samtidig slagter budgettet til de bløde indsatser, der hjælper f.eks. unge og svage med over en milliard kroner. Kommunernes Landsforening har sammen med socialrådgivernes fagforening for nylig sat ord på, hvem der taber med den hovedløse del af besparelserne:

»Det er den unge mand med social angst og brug for hjælp til at overskue hverdagen samt øve sig i at tage bussen i skole eller på arbejde. Det er den hjemløse med misbrugsproblemer, der får hjælp fra jobcentret i det nærmiljø, hvor han færdes. Og hende, der er startet i et småjob og på grund af sin adhd og autisme har brug for ekstra støtte for at falde godt til på arbejdspladsen. De indsatser vil der blive skåret på«.

Denne form for hovedløs sparepolitik har vi set før. F.eks. i forsvaret, der er blevet sparet så eftertrykkeligt i stykker, at man nu står med en nærmest uoverskuelig genopbygningsopgave

Hykleriet i regeringskontorerne er massivt. På den ene side tordner statsministeren over samfundets svigt af de 43.000 unge, der hverken er i job eller uddannelse. Man har sågar sat lidt over 130 millioner kroner årligt af til de arme unge. På den anden side lægger regeringen op til at fjerne over en milliard kroner fra kommunernes indsatser, som bl.a. kommer svage unge til gavn og hjælper dem i arbejde … Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre. 

Flere indlæg

De borgerlige partier står splittede, uden en klar leder og med et pinligt fravær af konkret politik. Tre år inde i valgperioden er det på tide, at nogen griber det ...

Følelser bliver brugt som en kujonagtig usynlighedskappe, hvor man kan flygte fra at stå på mål for det, man siger. Lawand Hiwa Namo, Arbejdsmarkedskommentator, cand.scient.pol. Kan man føle, om et ...

Politikere skærer i staten med bind for øjnene og skaber mere bureaukrati, end de fjerner. Lawand Hiwa Namo, Arbejdsmarkedskommentator, cand.scient.pol. Igen i år har alt fra regeringen, Dansk Industri og ...

Hvis truslen mod Danmark var så alvorlig, som vores statsminister påstår, hvorfor har man så ikke råd til papir og notesbøger i forsvaret? Lawand Hiwa Namo, Kommentator Mørke kræfter har ...

Treparten er en historisk dyr politisk idé, der blev til i frygt for opgøret med 7.500 landmænd og yderområderne af Danmark. Lawand Hiwa Namo, Kommentator, cand.scient.pol. Siden aftalen om den ...

Hvordan kan en nyuddannet akademiker være på dagpenge i ni måneder, når byen er fuld af skilte med »vi søger medarbejdere«? Lawand Hiwa Namo, Arbejdsmarkedskommentator I et debatindlæg i Information, ...

Lad os tale sammen