Om få dage begynder de sværeste sværdslag mellem fagforeninger og arbejdsgivere i nyere tid. 600.000 industriansatte skal have en ny overenskomst. Inflationskrisen og afskaffelsen af store bededag kan antænde en kædeeksplosion af kaos i de i forvejen umulige forhandlinger.

Lawand Hiwa Namo,
Arbejdsmarkedskommentator og tidligere taleskriver i FH

Krigstrommer, røde faner og strejkebannere er på vej op fra fortidens glemsel. Medarbejderne oplever det største fald i reallønnen i 70 år. Mange ansatte er presset af, at det er blevet dyrere at betale af på boliglånet, betale el- og varmeregninger, tanke Peugeot’en op på vej til arbejde og købe ind til pasta med kødsovs til aftensmaden. Læg oveni, at virksomhederne bader i rekordoverskud år efter år, uden at medarbejderne mærker samme fremgang.

I industrien er medarbejderne rasende over to tal fra Danmarks Statistik: Siden årtusindskiftet er overskuddet pr. ansat steget 3,5 gange, hvorimod lønnen kun er fordoblet. Fra 2011 til 2020 er antallet af varer, der produceres på en arbejdstime, i gennemsnit steget med 5,9 procent årligt, hvorimod timelønnen kun er steget med 2,75 procent årligt.

I Produktionsdanmark er folk, for at sige det, som det er, hamrende vrede. For arbejdsgiverne stiller dem en ringe lønfremgang i udsigt og henviser til risikoen for en løn- og prisspiral og til, at den globale økonomi er usikker.

Regeringens forslag om at afskaffe store bededag er (endnu) et potent og synligt argument for alle vrede og strejkeivrige medarbejdere

Der er mange myter og misforståelser om lønstigningernes ødelæggende effekt. Lad os lige slå én ting fast. Om f.eks. Danfoss bruger profit på udbytte til aktionærer og bonus til halvuduelige mellemledere eller lønstigninger til medarbejdere, er et fedt for inflationen. Men hører du nogensinde Cepos og arbejdsgiverne sige, at nu skal Mærsk og resten af C25-indekset holde igen med aktionærudbytte og bonusordninger for ikke at skubbe til inflationen? Nej, vel? Økonomiske principper har det med at gælde, når det gavner de rigeste, og afvige, når dem med mindst skal have mere.

For faktum er, at princippet om udbud og efterspørgsel denne gang er i lønmodtagernes favør.

Selv om inflationen skaber krisestemning, er aktiviteten i industrien tårnhøj. Virksomhederne er efter eget udsagn selv desperate efter arbejdskraft. Arbejdsløsheden i Europa er historisk lav. Det økonomiske råd spår, at arbejdsløsheden i Danmark stiger til sølle 110.000. Rådet har tilmed sagt, at lønnen godt kan stige 5,2 procent årligt, uden at det skubber til inflationen.

Konklusionen fra fagforeningernes topforhandlere er derfor iskold og klar: Arbejdsgiverne skal saftsuseme levere lønfremgang – ellers er konflikten uundgåelig.

Hovedpinen er dog, at man i industrien forhandler en minimaloverenskomst. Det betyder, at fagbevægelsen og arbejdsgiverne forhandler en minimumsramme, hvorefter hver virksomhed forhandler lokale lønstigninger med medarbejderne. Systemet risikerer dog at bryde sammen, fordi lønmodtagerne de sidste år har oplevet, at virksomhederne har delt mindre ud af deres overskud lokalt. Derfor kan vi forvente, at topforhandlerne fra fagforeningernes side vil forsøge at sikre bedre vilkår til medarbejderne i de centrale forhandlinger, end de har gjort førhen.

Det kan bl.a. ske ved at skrue arbejdsgivernes bidrag til pensionen op fra 8 procent af lønnen til måske 10 procent. Og at fritvalgsordningen (hvor medarbejderen selv kan vælge at få fri eller få en ekstra udbetaling) bliver skruet op fra 7 procent til måske 9 eller 10 procent. Læg så forbedrede vilkår til barsel oveni.

Hvad vi også kan forvente er, at overenskomsten bliver kortet ned fra at gælde i 3 år til 2 eller sågar 1 år. Håbet er, at inflationen i løbet af 2023 lægger sig, og at man derefter kan forhandle igen.

Men håbet om at undgå en dyr storkonflikt druknede ved SVM-regeringens fødsel. Regeringens forslag om at afskaffe store bededag er (endnu) et potent og synligt argument for alle vrede og strejkeivrige medarbejdere. Det er faktisk imponerende, at regeringen kan komme med så elendigt, destruktivt og kluntet et forslag få uger op til svære overenskomstforhandlinger… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.