Konkurrencestyrelsen er kommet med 16 forslag til liberaliseringer af advokatbranchen, så borgere og virksomheder kan få billigere advokatydelser. Justitsministeren har sagt, at han ikke vil pille ved advokaternes lukrative særregler.

Lawand Hiwa Namo,
Skribent og taleskriver

Når Nick Hækkerup (S) dukker op til alumnefest på Juridisk Fakultet næste gang, kan han høste bifald og brede grin fra partnere i de største advokathuse og Kammeradvokaten i særdeleshed.

For justitsministeren har læst Konkurrencestyrelsen rapport på 327 sider. Og han er nået frem til, at rapportens analyser og mange forslag i hovedtræk ikke er værd at bruge tid på.

Og det er ærgerligt for dig, mig og samfundet som helhed.

For hver fjerde virksomhed har brugt et af landets advokathuse de sidste to år. Adgang til dygtige og billige advokatydelser er derfor vigtig for virksomhedernes konkurrenceevne ifølge Konkurrencestyrelsen.

Men advokater er ikke primært sat i verden for at rådgive virksomheder og skrive rapporter. Det kan jurister og revisorer også gøre. Advokater spiller en hovedrolle i vores retsstat. Og det går ud over borgeres retssikkerhed, når advokater bliver så dyre og har så travlt, at de vælger sager fra, hvor indtjeningen er dårlig. Dyr ret er ingen ret.

Vi skal dog ikke blive forarget over, at partnere i de største advokathuse tjener over 11 millioner kroner om året, selv om det er over fem gange mere end direktører i det offentlige. Advokater må godt tjene mange penge. De skal bare gøre det under sund konkurrence og i et system, hvor det ikke går ud over muligheden for at få retlig rådgivning.

Den kendte advokat Knud Foldschack har forklaret et andet problem ved advokatbranchen: »Generelt synes jeg, at advokater er for grådige. I virkeligheden er der mange sager, der ikke kan blive ført, fordi advokaterne ikke vil tage de sager. Honoraret er simpelthen for lavt«. Og tallene tyder på det samme. Kun 8 procent af advokaterne i Storkøbenhavn tager sager, hvor der kan bevilges offentlig retshjælp. Hovedårsagen er, at sagerne ikke er økonomisk rentable, viser en undersøgelse fra Danske Advokater.

I snart 10 år har der derfor bag kulissen raset en kamp om at liberalisere advokatbranchen, så konkurrencen bliver større, og forbrugerne får bedre og billigere ydelser. Især revisionsbranchen har påpeget, at de kan løfte mange af advokaternes opgaver, hvis der kommer nye reformer på bordet. Og flere har taget sig til hovedet i forvirring over, hvor mange særregler der gør, at advokater slipper for at konkurrere.

Hvorfor freder vores jurauddannede justitsminister advokaterne?

Når man læser Konkurrencestyrelsens benhårde analyser og forslag, står vi som samfund tilbage med en række spørgsmål om advokatbranchen:

Er det fornuftigt for forbrugerne, at advokater ifølge loven skal eje 90 procent af en advokatvirksomhed? Hvorfor ikke sætte grænsen ned til 80, 70 eller 51 procent, så branchen kan blive disruptet og nytænkt af udefrakommende, samtidig med at advokaterne ejer majoriteten og bevarer deres uafhængighed?

Er det en god idé, at staten poster over en halv milliard i Poul Schmidt/Kammeradvokaten – også kendt som Advokatfirmaet Poul Schmith – i stedet for at sprede sine indkøb eller klare dem in-house? Hvorfor må advokater ifølge loven ikke kapre kunder hos hinanden med gode tilbud? Bør det være muligt, at advokater bruger deres titel uden for advokatvirksomhederne, så konkurrencen forøges?

Og Konkurrencestyrelsen er ikke de eneste, der mener, at advokatbranchen har brug for reformer.

Produktivitetskommissionen foreslog i 2013, at man liberaliserede advokatbranchen for at skabe vækst i erhvervslivet. Produktivitetsrådet sagde det samme i 2017, og tal fra Det Økonomiske Råd har ligeledes lagt op til et opgør. I 2014 nedsatte Helle Thornings regering en tværministeriel enhed, som skulle analysere, hvordan man kunne reformere branchen til gavn for konkurrence og borgerne. Men resultatet af undersøgelsen er mørklagt af Justitsministeriet.

Der sker med andre ord intet.

Det virker bizart og mystisk. Hvorfor freder vores jurauddannede justitsminister advokaterne? Hvorfor har vores jurauddannede departementschefer i Justitsministeriet eller Statsministeriet intet gjort? Hvad er deres begrundelse for at lade stå til?

Justitsministeren har i et svar til Folketinget kort svaret, at afvisningen »skyldes, at analysens anbefalinger efter ministeriets opfattelse generelt set tillægger hensynet til retssikkerheden en for beskeden vægt over for hensynet til konkurrencen«.

Nick Hækkerups svar indeholder hverken belæg, gendrivelse eller rygdækning – det er en påstand. På den måde har justitsministeren kvalt debatten om advokaternes privilegier ved at henvise løst til retssikkerheden.

Og hvor er de borgerlige partier i debatten om liberalisering af advokatbranchen? Det er udtryk for sløv borgerlig tænkning, når liberalister tordner mod sygeplejerskers krav om mere i løn, mens de knap nok pipper om advokaterne. Især når man tænker på, at virksomhedernes konkurrenceevne og statens udgifter hænger sammen med advokatbranchen… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.