Det er på tide, at unge redefinerer manderollen. Vi må tage et opgør i drengegrupperne såvel som i debatspalterne. Vi mænd må starte en samtale om, hvorfor og hvordan vi vil agere anderledes end hidtil.

Lawand Hiwa Namo,
Skribent og taleskriver

At læse Mads Christensens holdning til kønsroller er som at spise toastbrød med Nutella til aftensmad. Det er hverken nærende eller inspirerende. Ifølge flere midaldrende mænd har MeToo og stærke kvinder forvandlet manden til et truet dyr.

Mads Christensen mener, at »manden er blevet det svage køn«, hvilket han har prædiket om i ’Mads & Monopolet’ i 18 år. Påstanden er, at kvinderne har taget magten og tryner mænd, så de må give køb på store højtalere og selvværd. Buhu.

I Berlingske planter Mads Christensen senest ukrudt med rubrikken: ’Vi mænd må ikke tænke, ikke tale, ikke kigge. Men hvad må vi så?’. Han har læst en bog, hvor syv kendiskvinder fortæller om deres sexfantasier. De går ud på at blive taget af manden over spisebordet, blive revet rundt i sengen og få en fast hånd om struben. Det er ny viden for den nyskilte mandedebattør, og han laver den fjollede kortslutning, at hvis kvinder vil tages i soveværelset, vil de også tages på kontoret og alle andre steder. Derfor er MeToo en trussel mod den moderne mand, må man forstå.

Manderollen er i forandring. Spørgsmålet er, hvilken forandring min generation vælger

Mænd som Mads Christensen burde lytte til en af min generations stærke kvinder, Tessa. Hun rapper: »La’ være med at fortæl’ mig hva’ jeg ska’ gøre – Medmindre jeg ikk’ har noget tøj på«.

Hvad Tessa efterspørger, er mænd som kan klaske en sexpartner bagi uden samtidig at tro, at kvinder vil forulempes på kontoret, dansegulvet eller gågaden.

Det bør vi mænd kunne finde os tilpas i. For manderollen er i forandring. Spørgsmålet er, hvilken forandring min generation vælger. Hvad skal den moderne mand så?

1. Vi mænd skal kunne træde ind og ud af den dominerende rolle

At dominere seksuelt har intet med ligeværd mellem kønnene at gøre. Det er et spil, en fantasi. Det kræver, at min generation, modsat Mads Christensen, forstår, at dominans er ønsket – men kun i bestemte situationer, og af nogle kvinder. Vi skal med andre ord hvile nok i os selv til at kunne tage styringen i soveværelset og slippe den i stuen – medmindre vi ’tager’ vores partner over spisebordet, fordi vi begge har lyst til det.

2. Vi må gribe i egen barm

Hvor tit har vi mænd egentlig grebet ind over for venner, bekendte og kolleger, når de taler nedsættende om kvinder, eller behandler det modsatte køn skidt? Sjældent, er mit bud. Det er jo en god historie til drengene eller bare lidt mandehørm, ikke? I første omgang er det folks egen sag, hvordan de agerer, og der skal være plads til humor. Men når så mange kvinder fortæller om grænseoverskridende adfærd på universiteter, i politik, ungdomspolitik, fagbevægelsen, filmverdenen, sundhedsvæsenet osv., må vi mænd gøre vores til, at den adfærd mindskes. Vi må i højere grad gå i rette med mandlige venner og kolleger, som udviser grænseoverskridende eller sexistisk adfærd. Det kræver også, at vi mænd behandler hinanden bedre. Den drengerøvskultur, der dominerer i ungdomsårene, hvor man slår hinanden på skulderen og råber ’hva’ så, tøsedreng’, hænger ved som en parasit i mandefællesskabet. Væk med den!

3. Orgasmekløften skal til livs

»Jeg gider ikke flere one night stands, når jeg kan gøre det bedre selv«, udbrød en veninde for nylig frustreret. En uge efter fortalte en anden veninde mig, at hun fik en orgasme, næsten hver gang hun var sammen med en kvinde. En undersøgelse fra Kinsey Institute bakker op om billedet: Kun 66 procent af heterokvinder får ofte eller altid en orgasme. Tallet er 86 procent for kvinder, der har sex med kvinder. Resultatet kan ses i Sexus-undersøgelsen, der er verdens største undersøgelse af sin slags og gennemført i Danmark. Den viser, at hver tredje kvinde vurderer sit sexliv som værende dårligt modsat hver fjerde mand. Samme danske undersøgelse viser, at heteroseksuelle kvinder er den gruppe, som sjældnest får en orgasme. Tallene afklæder det heteroseksuelle sexliv. Det er ikke vores skyld som mænd. Men problemet er her. Vi har derfor en vigtig opgave sammen med kvinderne: Orgasmekløften må vi til livs. For det er da klart, at kvinder, der kommer sjældnere, i gennemsnit har mindre lyst til sex end deres partnere. Det skaber en frustration og ulighed, som alle er tabere af. Løsningen? Ifølge psykolog og parterapeut Karina Lins må vi heteroseksuelle forlade de gængse manuskripter i soveværelset. Vejen frem må være bedre kendskab til kvinders krop gennem bøger, podcast, tv – og vigtigst af alt: direkte kommunikation i soveværelset.

Det er på tide, at vi unge heteroseksuelle mænd selv kommer med nogle bud på, hvordan vi udfylder manderollen i det 21. århundrede. Derfor vil jeg i al ydmyghed forsøge at spille bolden op med seks punkter som en start på en vigtig debat.

4. Vi mænd må gøre os mere umage

I gamle dage var kravet, at mænd skulle have et godt job og en indkomst, der kunne sikre familien. Den tid er endegyldigt forbi. Vi har ikke vores værd i job eller penge. Kvinderne kan klare egen orgasme, karriere og indkomst. Hvis de vil, kan de tilmed få børn uden os. Det betyder, at kravene til os er fundamentalt forandret. Nogle vil sige, at kravene er øget. Resultatet er en opblomstring af tabermanden, der hverken kan få børn eller partner. Det er ikke godt nok at sidde på sofaen, spille PlayStation og have et sprog for sine følelser på niveau med en 12-årig. Vi mænd må gøre os mere umage for ikke at ende uden partner. Det er ikke mandefjendsk. Det er bare en naturlig konsekvens af ligestillingen mellem kønnene… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.