Moderaterne er et parti blottet for ideologi, politik og retning. Det er en desperat Løkke med utallige møgsager, der ønsker magt for magtens skyld.

Lawand Hiwa Namo,
Bachelor i statskundskab og taleskriver i fagbevægelsen

Lørdag er det præcis et år siden, at Lars Løkke lancerede sit nye politiske netværk.

De færreste ved, hvad Løkke egentlig vil med magten ud over at have den, men alligevel møder jeg forbløffende mange, som overvejer at stemme på Løkke og Moderaterne. Og det er foruroligende, når man tænker på, hvor stor skade Løkke har gjort på sit eget parti, troværdigheden til politikere og på store dele af Danmark.

Det er vigtigt at slå fast, at den 57-årige Løkke naturligvis har forbedret manges hverdag gennem sine årtier i politik. Det frie sygehusvalg, behandlingsgarantien og de mange kræftpakker har højnet kvaliteten i dele af sundhedsvæsenet. Og Løkke har med den såkaldte Københavnererklæring fået den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at lytte til nationerne. Tak for det!

Men der er mindst 34 konkrete årsager til ikke at stemme på Løkke og Moderaterne.

1. Løkke forbedrede kræftbehandlingerne, men var også med til at køre sygehusvæsenet i sænk. Da Løkke var statsminister, pålagde han sygehusene at producere 2 procent mere velfærd for de samme penge årligt for at frigive penge til skattelettelser. Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen advarede i 2016 med de profetiske ord: »I behøver ikke tage så meget hensyn til de 5.000 sygeplejersker, som betaler topskat. Det gør de med glæde. Sygeplejerskerne vil hellere have flere kolleger. Det, der er sket i Skat, det frygter jeg, at vi er på vej til i sundhedsvæsenet. Vi er på vej mod en nedsmeltning«.

2. Løkke vil skabe ustabile svenske tilstande i parlamentet. Løkke gik i 2019 til valg på at udelukke Nye Borgerlige og Enhedslisten. Men de to partier står til at få mellem 16 og 20 procent af stemmerne. Det er udemokratisk og uklogt at udelukke en femtedel af vælgerne. Det splitter og skaber et ustabilt Folketing. Se bare på Sverige. Efter valget i 2019 tog det 124 kaotiske dage, før landet fik en regering. Og sidste år fik Sverige sin første kvindelige statsminister, som efter syv timer måtte trække sig.

3. Løkke er en illusionist, som skaber tjubang og røg på scenen uden indhold. Løkke brugte millioner af skattekroner på at oprette Ældreministeriet og nedsætte et Disruptionsråd. Det virker handlekraftigt, men der kommer få ting ud af det. Ældreministeriet fremsatte færre lovforslag, end jeg har fingre på min ene hånd. Løkkes modus operandi er at slå et stort brød op, som punkterer i ovnen.

4. Løkkes klimabidrag er et fatamorgana. I 2015 genindførte V-regeringen afgifter på elbiler. Venstre kæmpede indædt for at aflyse en kystnær havvindmølleparker i 2016, fordi det »skæmmer naturen«. I 2019 forsøgte Venstre igen at forsinke og aflyse to kystnære vindmølleparker. Og da V-LA-K-regeringen i 2016 udkom med et regeringsgrundlag, bremsede man ambitionerne i den grønne omstilling ved at sætte et mål om sølle 50 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Stemmer man på Løkke, stemmer man imod den grønne omstilling.

5. Klimakonferencen COP15 havde potentialet til at samle verdens lande om en bindende klimaaftale. I stedet blev COP15 en international fiasko bl.a. på grund af Løkkes egenskaber som leder. Løkke var ifølge europæiske politikere ikke ordentligt forberedt og blev kritiseret for ikke at have hjertet med i klimasagen.

6. Løkke skar 20 milliarder kroner på hele uddannelsesvæsenet. Erhvervslivet, fagbevægelsen og alle andre advarede Løkke om, at færre undervisere ville sænke kvaliteten og øge frafaldet på f.eks. velfærdsuddannelserne. Og tænk sig: De fik ret. I dag er hver sjette underviser i folkeskolen ikke læreruddannet, og vi mangler tusindvis af sygeplejersker og sosu-assistenter.

I 2000 tog Løkke på en studietur til Rom, selv om han ikke var medlem af det udvalg, der var afsted på studietur. Løkke valgte et dyrere hotel end de andre, spiste og drak for tusindvis af kroner og fløj hjem, da det faglige program begyndte. Alt sammen for fællesskabets penge.

7. Det var på Løkkes vagt, at vi nåede op på 64.500 fattige børn i Danmark. Forskningen viser, at når et barn vokser op i fattigdom, mindskes dets mulighederne for at klare sig godt. Alligevel valgte Løkke at ramme børnene med kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Han kunne have designet et system, der ikke ramte børnene, men som stadig sænkede ydelserne, sådan som Ydelseskommissionen har gjort. Men Løkke lod børnene dingle i fattigdom.

8. Moderaterne har ikke politik, men pejlemærker. Vil Løkke love, at når der kommer 202.000 flere børn og ældre i 2030, så følger der penge med til sosu-assistenter og folkeskolelærere? Vil Løkke prioritere klimaomstilling over topskattesænkninger? Ingen ved det. Stemmer du på Løkke, risikerer du, at din stemme bruges på flere smykkelove, velfærdsforringelser og aflysning af vindmølleparker. Der er ingen løfter, der binder Løkke.

9. Inger Støjbergs forsætlige lovbrud lod sig gøre under Løkkes ledelse. Ifølge Søren Pind advarede han som justitsminister Løkke om, at der foregik noget ulovligt i Integrationsministeriet. Men Løkke gjorde intet.

10. Løkke nægtede at fyre Støjberg eller give hende en næse for hendes ulovlige instruks, da det stod klart for alle, at Støjberg havde handlet på kant med loven. Måske ville Løkke hellere være tough on immigrationend tough on crime.

11. Løkke stemte imod en Rigsret og udviste manglende mod og selverkendelse. Alle kan begå fejl. Alle kan lære af deres fejl. Problemet med Løkke er, at han ikke er i stand til at gøre nogen af delene, før han er tvunget til det.

12. Løkke leverede stribevis af nederlag for Venstre på grund af sine personsager. Politiske kommentatorer påstod, at valget i 2019 var en sejr for Løkke. Men det er en myte. Da Løkke overtog Venstre, var det et statsministerparti, der havde 26,2 procent af stemmerne. Løkke mistede regeringsmagten i 2011. I 2015 stemte kun 19,5 procent på Venstre, hvilket ifølge valgforskere skyldtes hans personlige sager. Og Løkkes store sejr i 2019 var at få Venstre op på 23,4 procent, altså ca. 3 procentpoint lavere, end da han overtog partiet.

13. Moderaterne er en rasteplads for fallerede politikere. Politik skal være større end personerne, men Moderaterne er opstået ud af en frustration over, at Løkke ikke har en central plads i dansk politik. Partiets sekretariatschef, Jakob Engel-Schmidt, er et andet eksempel på fænomenet. Hvis man kører rundt i Nordsjælland med kokain i blodet, så kan man åbenbart få en platform hos Moderaterne. Lur mig, om ikke andre politiske fallenter som f.eks. Anders Samuelsen når at melde sig som kandidater inden næste folketingsvalg.

14. Løkke er zigzaggens mester. Vil vælgerne have klimapolitik? Så foreslår Løkke en million elbiler, selv om Løkke selv fjernede afgiftsfriheden på elbiler. Vil vælgerne have velfærd? Så går Løkke til valg på ikke at spare på velfærd, selv om han har brugt et årti på at udhule velfærden. Gør provinsen oprør mod Løkkes centraliseringer? Så udflytter Løkke da bare statslige arbejdspladser, selv om det koster over 1 milliard kroner. Når politik bliver et pendul, der svinger frem og tilbage, ender samfundet med at gå i stilstand. Der mangler retning i Løkkes ledelse, fordi hans grundholdninger udspringer af viljen til magten frem for ideologi.

15. Løkke er skyld i blå bloks kaos. God politisk ledelse handler også om at sikre næste generation af politikere. Løkke atomiserede sit parti, da han dolkede sine partifæller og resten af blå blok i ryggen og lancerede sin helt egen politik før valget. Ingen har været tjent med den svage borgerlige opposition, som Løkke efterlod os med.

16. Løkke bedrager folket, når han taler om sin pludselige aversion mod symbolske udlændingepolitiske stramninger. Søren Pind skrev sidste år: »Allerede i begyndelsen af 2017 foreslog jeg dig, foran alle venstreministre, at standse udlændingepolitikkens dødedans. At lave en pagt med Socialdemokratiet om en fast, men klog udlændingepolitik. S ville have sagt ja. Den forståelse havde Henrik Sass, Mette Frederiksen og jeg. Ikke desto mindre ville du ikke, dengang«… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.