Direktøren er i chok over piloternes strejkevarsel, men vi bør alle i stedet være i chok over direktionens manglende situationsfornemmelse. Hvis man driver en virksomhed, der styrter mod konkurs med 600 kilometer i timen, bør ledelsen gå forrest og tage sin egen medicin.
Lawand Hiwa Namo,
Arbejdsmarkedskommentator
»Fuck noget lort!« Det var min første reaktion, da piloterne i SAS varslede deres strejke. For min kæreste og jeg skal til et bryllup i Athen med SAS om 15 dage – eller det skulle vi.
Men frustrationen over egen situation er intet imod forbløffelsen over den helt igennem manglende situationsfornemmelse, som ledelsen hos SAS udviser.
Torsdag gik SAS ud i Berlingske med en meddelelse: »Pilotforeningernes strejkevarsel er uansvarligt og viser en chokerende mangel på forståelse for den kritiske situation, SAS befinder sig i«.
Men SAS glemte i samme ombæring at nævne, at deres egen direktør er gået fra at tjene 5,6 millioner kroner i 2015 til 13 millioner i dag. En lønstigning på 132 procent. Den udvikling er åbenbart fuldstændig ansvarlig og udtryk for rettidig omhu. Ingen almindelige medarbejdere i SAS har oplevet lignende lønfremgang. Tværtimod gik flere medarbejdere ned i løn under SAS-krisen i 2012. Der går derfor 26 nyuddannede SAS-piloter på en SAS-direktørs løn.
Problemet er ikke, at en direktør tjener mange penge. Problemet er, at ledelsen i SAS har givet sig selv tårnhøje lønninger, mens medarbejderne har holdt igen.
Det er ikke piloternes ansvar, at møgsagerne er haglet ned over SAS
Selv om strejken er træls for os passagerer, bør vi spørge os selv, om den er rimelig. Piloterne og SAS-medarbejderne har faktisk udvist fleksibilitet. Da corona ramte, gik 573 kabineansatte på orlov i 24 måneder for at spare SAS for udgifter til afskedigelser. Piloterne har nu (modsat topledelsen) tilbudt at gå 25 procent ned i løn og samlet spare SAS for 450 millioner svenske kroner… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.