Lawand Hiwa Namo,
Kommentator og kommunikationsrådgiver

Hvad får man, hvis man blander valgkamp med høj inflation? Svaret er idioti, uansvarlighed og doven tænkning hos selv store partier. Politikerne forsøger allerede at købe vælgernes gunst under dække af inflationshjælp.

Problemet er, at partierne overbyder hinanden med dårlige forslag. Taberne er udsatte familier, unge, små virksomheder og fattige ældre. Bare tag Venstres forslag om at rundbarbere elafgiften. Ifølge beregninger fra Nordea vil det betyde, at en enlig pensionist eksempelvis får 1.400 kroner i hjælp om året, mens en familie med Tesla får 8.600 kroner – uagtet, hvor hårdt ramt de er. En vellønnet familie med to elbiler, flere hundrede kvadratmeter bolig og måske en svømmepøl i baghaven kan se frem til ti gange så mange penge i afgiftslettelser som den enlige. At Socialdemokratiet og Konservative er åbne over for Venstres elendige inflationsforslag, vidner om håbløsheden i inflationsdebatten.

Nye Borgerliges forslag er så dumsmart, at man skulle tro, det var undfanget i en kokainrus på Søpavillonen

DF har tilmed foreslået, at momsen på fødevarer sænkes til 15 procent. Den inflationshjælp rammer forbi målet og presser efterspørgslen på fødevarer og dermed inflationen yderligere op. Nye Borgerlige mener blandt andet, at pensionisters ydelser bør stige i takt med inflationen. Forslaget vil koste over 18 milliarder kroner. Læg oveni, at de ti procent rigeste pensionister har 3-5 millioner i formue og årlig indtjening på over 450.000 kroner efter skat. Nye Borgerliges forslag er så dumsmart, at man skulle tro, det var undfanget i en kokainrus på Søpavillonen.

Det kræver stor disciplin fra politikere og vælgere, hvis inflationskrisen ikke skal ende som en katastrofe for statsbudgettet og de tusindvis af danskere, der risikerer at gå fra hus og hjem. Der må ikke komme flere penge i økonomien, for det puster til økonomien. Derfor vil inflationshjælp til de rigeste, eller alle danskere, betyde mindre hjælp til de hårdest ramte.

Essensen af debatten om inflationshjælp bør koges ned til fire spørgsmål: Hvem har behov for hjælp? Hvor meget hjælp skal de have? Hvem skal betale for det? Og hvordan skal vi give pengene? Her er nogle bud: Vi må hjælpe dem, der risikerer at miste hjem, virksomhed eller som presses på basale levevilkår. Vi taler om førtidspensionister, de fattigste pensionister, studerende, lærlinge, udsatte småbørnsfamilier og andre med pressede budgetter. Og så taler vi også om f.eks. små købmænd og virksomheder… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.