Hvordan i alverden skal de offentligt ansatte internt blive enige om, hvem der skal have hvor meget mere i løn, når de knap nok kunne blive enige om at støtte hinanden?
Lawand Hiwa Namo
I halvandet år har sygeplejerskerne ventet i spænding. Lønstrukturkomitéen var præmien oven på ni ugers strejke, der tømte sygeplejerskernes strejkekasse og selvtillid. Nu nedsabler Lønstrukturkomitéen sygeplejerskernes argument for deres strejke. Konklusionen er iskølig. Sygeplejerskerne er ikke underbetalte sammenlignet med pædagoger, fængselsbetjente, rengøringspersonale og sosu-assistenter – faktisk tværtimod.
Konflikten er total. Sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, var ikke engang til stede ved pressemødet for offentliggørelsen af Lønstrukturkomitéens rapport. I stedet havde sygeplejerskerne arrangeret deres eget pressemøde. Det er vist aldrig set før. Konflikten og afstanden kunne næsten ikke manifesteres tydeligere.
Og det er ikke uden grund. Flere fagforeninger har nemlig fået den idé, at rapporten kan bruges til at rage flere lønkroner til sig.
Pædagogernes formand, Elise Rimpler, har f.eks. længe kendt resultatet. Og pædagogernes fagforening har fået færten af en potentiel guldåre: Ifølge tallene er pædagogerne stærkt underbetalte. Det var derfor ikke uden grund, at pædagogernes fagforening for et par måneder siden samlede over 2.000 tillidsrepræsentanter i Lokomotivværkstedet for at diskutere pædagogernes lønefterslæb. Tilfældig timing? Næppe.
Hver fagforening er med andre ord i gang med at skabe en fortælling om, hvorfor netop deres faggruppe skal have mere i løn for at få velfærdsstaten til at hænge sammen
Knivene i fagbevægelsen er med andre ord slebet grundigt. Spørgsmålet er, om det bliver en kamp mod arbejdsgiverne eller mellem fagforeninger?
Meget tyder på sidstnævnte.
Det, man også skulle bide mærke i, da Lønstrukturkomitéen præsenterede sin rapport, var, at repræsentanten for Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler, sagde, at man måske burde gå væk fra procentstigning til alle og over til at fordele løn i kroner og øre. I realiteten betyder det, at han er klar til at give f.eks. lærerne mindre lønstigninger for at tilgodese sosu-assistenterne. Gad vide, hvad folkeskolens lærere siger til det?
Sygeplejerskerne kan med andre ord glemme alt om store lønforhøjelser på 5.000 kroner. Pædagogerne gør allerede krav på mere i løn, og sosu-assistenter og fængselsbetjente vil ligeså råbe op.
Sygeplejerskerne går nu væk fra at tale om lønkampen som en ligestillingskamp for i stedet at koble lønstigninger med velfærdsstatens overlevelse. Grete Christensen stod på sit eget pressemøde og fik nævnt kræftskandalerne og masseflugt i samme åndedræt som løn. Hold da op. Retorikken er skrap, men ikke uden belæg. For faktum er, at mangel på sygeplejersker har ført til årelange ventetider på simple behandlinger.
Hver fagforening er med andre ord i gang med at skabe en fortælling om, hvorfor netop deres faggruppe skal have mere i løn for at få velfærdsstaten til at hænge sammen… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.