Her er syv reformer, regeringen burde kaste sig over. Hvis den altså turde

Hvis regeringen mente det med, at den er sat i verden for at træffe svære beslutninger, ville den gennemføre disse hårde reformer.

Lawand Hiwa Namo,
Arbejdsmarkedskommentator

SVM-regeringen påstår, at den er undfanget med det formål at træffe svære og nødvendige beslutninger. De sidste otte måneder har vist, at det er skamløst bluff.

Mette Frederiksens kriser er ikke større, end at hun syntes klar til at forlade Danmark for et internationalt topjob. Løkke ville ’genbekræfte’ regeringsgrundlaget, og Venstre ville genforhandle, hvis Mette Frederiksen smuttede. Regeringen handler åbenbart mere om nogen end om noget.

Selve regeringsgrundlaget kan bedst beskrives som en serie af TikTok-videoer; hverken sammenhængende, tankevækkende eller svar på tidens store udfordringer. Indtil videre har regeringen præsteret en ny universitetsreform og afskaffelsen af store bededag. Begge indgreb er løsninger på problemer, som kun regeringen kan få øje på. Hvis regeringen mente det med de svære beslutninger, ville den kaste sig over disse hårde reformer, som vores samfund trænger til:

Opgør med et skævt pensionssystem. Uligheden blandt pensionister er storDe 5 procent rigeste pensionister har en formue på mellem 5 og 13 millioner kroner og en årlig kapitalindkomst på flere hundrede tusinde kroner. De modtager samtidig folkepensionens grundbeløb. Det skyldes, at det kun er erhvervsindkomst, der modregnes, ikke formue og andre indtægter fra f.eks. investeringer. Hvorfor skal kisterige pensionister også have folkepension?

Staten kan spare milliarder på at fjerne folkepensionen for f.eks. de 5 procent rigeste ældre eller indføre en folkepension, som i stigende grad afhænger af formue og indkomst. Politikernes frygt er, at den universelle velfærdsstat kollapser, hvis pensionister, der har sommerhuse i Sydfrankrig, ikke får en check på 6.694 kroner om måneden. Mon dog! Til gengæld kunne pengene bruges på bedre plejehjem og ældrepleje til de svageste.

Ensartet klimaskat på landbrug og stigende skat på forbrug, som sviner miljøet til. Politikerne nøler med at lave de nødvendige klimareformer, som Klimarådet længe har råbt op om. Det skyldes, at politikerne mener, at det er en menneskeret for familier at flyve billigt til Rhodos, få billig pasta bolognese på bordet, drive et klimaskadende landbrug og leve, som om kloden ikke er ved at gå under. Det er bydende nødvendigt, at prisen på klimaskadende produkter stiger – også selv om det gør ondt på vælgere og bagland. Alternativet er, at det gør ondt på alle fremtidige vælgere.

Indfør skat på fortjeneste på boliger og gør det nemmere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet. Tænk, at vi lever i et land, hvor det bedre kan betale sig at eje en bolig end at arbejde … Anders Fogh Rasmussen smadrede det danske boligmarked, da han indførte skattestop, afdragsfrie lån og muligheden for, at danskerne kunne spendere løs af en stigende friværdi. Det fik bl.a. boligpriserne til at stige. Så nu er det sværere for en ung familie at købe sit eget hjem. Læg oveni, at ejendomsvurderingerne fra Skattestyrelsen bare ikke ser ud til at kunne fungere. Her er der brug for mod.

Det siger alt om, hvad der er galt i politik, når Socialdemokratiet hellere vil forbyde smøger for de generationer, der endnu ikke har stemmeret, end de vil hæve prisen på smøger, som vælgerne kan købe

Sæt prisen på smøger markant op. Det siger alt om, hvad der er galt i politik, når Socialdemokratiet hellere vil forbyde smøger for de generationer, der endnu ikke har stemmeret, end de vil hæve prisen på smøger, som vælgerne kan købe. Vores sundhedsvæsen er i forvejen i knæ. Sæt nu prisen på en pakke smøger op til 100 kroner eller derover. Ja, det kommer til at ramme svage grupper. Til gengæld kan vi hjælpe hospitaler og alle fremtidige generationer… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.

 

Flere indlæg

Treparten er en historisk dyr politisk idé, der blev til i frygt for opgøret med 7.500 landmænd og yderområderne af Danmark. Lawand Hiwa Namo, Kommentator, cand.scient.pol. Siden aftalen om den ...

Hvordan kan en nyuddannet akademiker være på dagpenge i ni måneder, når byen er fuld af skilte med »vi søger medarbejdere«? Lawand Hiwa Namo, Arbejdsmarkedskommentator I et debatindlæg i Information, ...

Vi behøver slet ikke at vride hænder over økonomi og fødselsrater. Det burde komme de mindst privilegerede og mest nedslidte grupper til gavn. Lawand Hiwa Namo, Arbejdsmarkedskommentator, cand.scient.pol. Statsminister Mette ...

I et af sine største hits synger Justin Bieber: »Is it too late now to say sorry?«. Svaret er løsningen på regeringens krise. Lawand Hiwa Namo, Arbejdsmarkedskommentator, cand.scient.pol. Regeringstoppen er ...

I 1993 lægger Anders Fogh grundstenen til det moderne borgerlige projekt med en bog, hvis fejlslagne analyse han ellers selv skyller ud i wc’et, da han får magten og møder ...

Regeringen har igen og igen sørget for, at ungdommen taber i det store generationslotteri. Lawand Hiwa Namo, Arbejdsmarkedskommentator Hvem er de største tabere efter SVM-regeringens første halvandet år ved magten? ...

Lad os tale sammen