Tyngden af influencerens selvmodsigelser, manglende selvindsigt, unødvendige kommentarer om fabriksarbejdere og overklasseoffergørelse når vanvittige højder, når hun udbreder sig om sin nye bog, ’Instagrim’.

Lawand Hiwa Namo,
Arbejdsmarkedskommentator, cand.scient.pol.

Hvis du savner nye afsnit af serien ’Klovn’, kan du bare se ’Deadline’ fra 1. februar. Det er decideret ubehageligt at kæmpe sig igennem de 25 pinlige minutters interview.

Cillemouse – med det borgerlige navn Cecilie Haugaard – bliver interviewet om sin nye bog, der handler om bagsiderne ved Instagram. Cecilie er til hverdag model og influencer med 319.000 følgere. Hun lever af kommercielle samarbejder med kæmpe brands som f.eks. Pepsi. Hun poster mest billeder fra sit liv med popstjernen Christopher og deres to børn. Dertil kommer billeder af gourmetmiddage, dyre tasker og fotos af sixpack med havudsigt i baggrunden. Det ligner et overdådigt overklasseliv, som er hende vel undt.

Problemet er, at Cecilie Haugaard ikke blot vil tjene penge på at fodre Instagrams algoritme, der ifølge forskningen øger mistrivsel og lavt selvværd.

Nu vil Haugaard også tjene penge på at fortælle, at hun »næsten mistede« sin kerne af selvværd af at kigge på Victoria Secret-modeller … Hendes selviscenesættelse som offer udhuler først og fremmest værdien af ægte ofres fortællinger, som at få en spiseforstyrrelse på grund af Instagram eller reelt at miste selvværdet. Læg dertil, at Cecilie nu tager sig betalt for at fortælle de unge, hvordan de kan bruge Instagram. Selv mener influenceren ikke, at hun skal gøre noget anderledes. Som om det ikke var nok, sammenligner Cecilie de værste modeljobs med fabriksarbejde – der ifølge Cecilie er det kedeligste, mest grå og understimulerede arbejde, der findes.

Som influencer tjener Cecilie penge på, at Instagram smadrer unges selvværd

Senere siger Cecilie: »Hvis bare jeg havde lidt længere hår, lidt større læber og så lidt anderledes ud, så ville jeg måske lande det helt store job, og så ville det ikke være det her fabriksarbejdejob, jeg har«.

Cecilie bidrager til et forældet syn på, hvordan det faktisk er at arbejde i industrien. Hun udstiller en enorm privilegieblindhed over for hundredtusindvis af hårdtarbejdende industriansatte, der er forudsætningen for, at mennesker som Cecilie kan leve det liv, de gør. Og det er skadeligt.

For historisk få unge vælger erhvervsuddannelser, og det kommer til at koste os dyrt. Industrien omsatte forrige år for 1.093 milliarder kroner. Penge, der holder gang i sygehuse, børnehaver, plejehjem og skoler, som influencere og deres følgere nyder godt af… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.