En af de store motorer for ulighed er nepotisme på arbejdspladser. Rige og privilegerede børn får oftere hjælp af forældre til første job. Det skaber en livslang ulighed – et slags usynligt glasloft.

Lawand Hiwa Namo,
Arbejdsmarkedskommentator, cand.scient.pol.

Til den, der har, skal mere gives, lyder det i Matthæusevangeliet. Det samme kan siges om arbejdsmarkedet – og ikke kun i toppen af vores samfund. For nylig skrev en frustreret mor i Politiken: »Man skal åbenbart være nepobaby for at have en chance for at blive snedker«. Lærlingepladserne blev ifølge moderen besat af unge, som kender nogen i branchen. Desværre er nepobabyer i arbejdslivet langt mere udbredt, end vi bilder hinanden ind.

Ordet nepobaby er en sammentrækning af ordene ’nepotisme’ og ’baby’. Det bruges om børn af kendte forældre, som vælger samme karrieresti. Glenn Bech har eksempelvis påpeget, hvordan Ole Bornedals datter spiller hovedrollen i hans egen film, mens Nicolai Coster-Waldaus to døtre har fået deres egen serie på DR. Måske med god hjælp fra forældrene på bekostning af hundredvis af unge skuespillerspirer, som aldrig når forbi receptionen hos produktionsselskaberne og tv-stationerne.

Men din og min arbejdsplads er jo ikke et hak bedre. Jeg er tit stødt på jævnaldrende, som kom i praktik på forældrenes nuværende eller gamle arbejdsplads. Eller som lige fik det første studiejob gennem fars badmintonmakker.

Netværk er ofte nøglen til gode jobs. Det samme er forældres netværk

Desværre er tallene for nepobabyer i Danmark begrænsede. Men en undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at hver tredje mand får sit job gennem netværk, mens det samme gælder hver fjerde kvinde. Netværk er ofte nøglen til gode jobs. Det samme er forældres netværk. I USA har man nemlig undersøgt, hvor mange der bruger forældrene til at få et job, samt effekten af at være en nepobaby.

Det amerikanske studie viser, at hver tredje unge lønmodtager i USA har fået sin første ansættelse gennem forældre. Des mere dine forældre tjener, des større er nepotismeeffekten. Faktisk scorer nepobabyer 17 procent mere i løn end de børn, der ikke får hjælp. Og nepotismeeffekten kan ses på lønsedlen resten af livet.

Det skyldes, at når du får et job gennem dine forældre, så vil du ofte komme ind i virksomheder og industrier, som man ikke bare kan søge ind hos uden erfaring. Ikke nok med at lønnen derfor er bedre end for underklassens og den nedre middelklasses børn. Du får et forspring på cv’et, som hele livet igennem gør, at du er foran i køen til dit første studiejob, eller når du skal ud og fastansættes som nyuddannet. Mon ikke samme tendens gælder i Danmark?

I Danmark kan vi kigge på erhvervslivet, hvor nepobabyer sidder tungt på magten. Folketinget er ikke meget bedre. Jakob Ellemann er et eksempel på en politiker, der jo også nød godt af sit efternavn. I Socialdemokratiet overdrog tidligere justitsminister Nick Hækkerup sin valgkreds til sin datter. I fagbevægelsen er nepobabyer ej heller et ukendt fænomen. Her har vi set, hvordan man godt kan være formand for en fagforening, mens ens barn bliver formand for samme organisations ungdomsforening. Og hvis vi kaster et kritisk blik på journaliststanden, så er der flere eksempler på stjernejournalisters børn, der kom i praktik på forældrenes gamle arbejdsplads.

Nepobabyer risikerer at skabe en ensartet tænkning

På den måde går nogle af de vitale positioner i samfundet så at sige i arv. Indavl har dog aldrig været sundt for et samfund. Nepobabyer risikerer at skabe en ensartet tænkning. Men endnu vigtigere er det, at nepobabyer kravler rundt i store dele af samfundet, hvilket de amerikanske tal og den frustrerede mor til en snedkerlærling viser. På bekostning af dem, der blev født under en uheldig stjerne.

Selvfølgelig kan nepobabyer også være dygtige til deres fag. Nepobabyer har haft deres forældre som sparringspartnere og besidder faglige forspring. Selvfølgelig må nepobabyer gå ind i samme branche som deres forældre. Jeg forstår bare ikke, hvorfor de skal begå sig på samme arbejdsplads som mor eller far, arve storkredse og udnytte forældrenes kontakter til at komme endnu længere frem.

Det ville klæde de privilegeredes børn at tilkæmpe sig deres karrierer uden at bruge forældrenes netværk og position.

Politikens opinionsredaktør Lotte Folke Kaarsholm skrev for nylig i avisen: »Jeg begyndte selv at anmelde bøger som barn af boganmeldere, og jeg har også selv siden åbnet døre for folk, der havde kapital med hjemmefra. Det var dygtige folk, og jeg ville gøre det igen«.

Folkes udtalelse er lige så befriende ærlig, som den er hovedkulds problematisk… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.