Politikere skærer i staten med bind for øjnene og skaber mere bureaukrati, end de fjerner.

Lawand Hiwa Namo,
Arbejdsmarkedskommentator, cand.scient.pol.

Igen i år har alt fra regeringen, Dansk Industri og oppositionspartier som Liberal Alliance tordnet mod bureaukrater — ofte med forargede udtryk i ansigtet og en nedskæringskniv i hånden.

Problemet er dog ikke bureaukratiet, men derimod politikerne. Danmark bliver dummere af det abstrakte had mod bureaukrater. For der er en grund til, at flere bliver ansat i staten. Antallet af kolde hænder stiger især i disse år, fordi vi ansætter flere mennesker i f.eks. skattevæsenet og domstolene. Det er medarbejdere, som skal sikre, at skatten bliver indkrævet, og at forbryderne bliver dømt.

Forsvaret er et andet sted, hvor man opruster. Når man skal investere op mod 300 milliarder kroner i landets sikkerhed, kræver det skrivebordskrigere, der regner tingene efter. Hvad er det helt præcist, politikerne gerne vil have? At man investerer i tanks på baggrund af terningekast frem for researchet arbejde?

Bureaukrati er afgørende for både borgere, staten og virksomheder. Et eksempel på hykleriet ser vi fra Dansk Industri (DI). Det er nærmest en årlig begivenhed for virksomhedernes stærkeste lobbyorganisation at kræve flere fyringer i det offentlige. DI vil i sin 2030-plan fyre 21.500 offentligt ansatte til administration. Hvem der helt konkret skal fyres, kan DI ikke svare på.

Men det holder dem ikke tilbage fra også lige at brokke sig over lange administrative ventetider på f.eks. godkendelse af byggesager. Hvis man vil være konkret, med hensyn til hvor bureaukratiet skal vokse, skylder man svar på, hvilke kontorer og arbejdsopgaver man vil slagte. Det er dog ikke helt så ligetil.

Regeringen insisterede i sin nuværende finanslovsaftale på at skære 1.000 statsansatte. Men tallet kom sig ikke af, at man havde identificeret 1.000 ansatte som overflødige. Nej, det var bare et tal, en eller anden havde hevet ud af bagenden. Så måtte man finde 1.000 årsværk. Resultatet blev, at departementerne i ministerierne nåede frem til en spændende konklusion: Besparelserne måtte findes langt væk fra Slotsholmen og meget tæt på borgerne.

Det har f.eks. medført, at Center for Rusmiddelforskning bliver beskåret. Det sker, samtidig med at regeringen har lanceret en opioidpakke, der skal bekæmpe stigende afhængighed af farlige smertestillende piller. Resultatet er, at politikerne siger, at vi skal gøre mere ved danskernes afhængighed af rusmidler — men vi skal bare blive dummere, mens vi gør det. For 1.000 ansatte skulle fyres.

Bureaukrati opstår, når ingen forstår lovteksten

Partierne i oppositionen er ikke spor bedre. Liberal Alliance tordner på sociale medier mod, at der nu er 100.000 ansatte i administrationen. Gisp! Alle de drabelige kolde Djøf-hænder. Samtidig foreslår Liberal Alliance, at staten skal undersøge, hvilke værdier kommende statsborgere i Danmark har. Hvem skal holde øje med det? Det bliver bureaukrater, ikke sygeplejersker eller privatansatte i industrien.

Politikere er fluffy som candyfloss, når de taler om mindre bureaukrati. Deres politiske forslag øger til gengæld ofte antallet af medarbejdere. Når politikerne en gang imellem tager samuraisværdet i hånden og med bind for øjnene svinger klingen over statslige ansatte, rammer de ofte sig selv. Man sparede over 5.000 medarbejdere i Skat. Nedsmeltningen af skattevæsenet kostede staten et gigantisk milliardbeløb og har i halvandet årti hjemsøgt dansk politik.

SVM-regeringen har på to år indgået 129 politiske aftaler. Det er imponerende. Men 129 nye aftaler skaber netop det bureaukrati, man begræder, især når lovene ikke handler om forenkling. For nogen skal jo gøre politikernes tanker til virkelighed og sikre, at lovene bliver overholdt … Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.